All About Internet Trends & E-business

En glasfiberflagstang kræver mindst vedligeholdelse

Der er efterhånden rigtig mange haver der har en flagstang, det har en periode været på vej ned ad det tal, men det har taget revanche og er på vej op igen. Når man skal købe en ny, hvad enten det er den første eller den gamle skal skiftes, er den største og sværeste beslutning, hvilket materiale den skal være i. Der findes både flagstænger i naturtræ og en glasfiberflagstang. Her i Danmark virker begge type stænger lige godt, så hvor skal man vælge den ene frem for den anden, det er lidt et temperaments spørgsmål.
Begge flagstangstyper har hver sine fordele og ulemper. Der er mange der mener at træstangen er den mest autentisk og det eneste rigtige hvis man skal have en flagstang. Men da der er mere vedligehold ved en træstang kontra en i glasfiber, så vælge mange en i glasfiber i stedet.
Vælger man en i træ, kan man vælge om man vil have den i hvad eller i naturfarvet, vælger man glasfiber vil de alle være hvide.
For at gøre valget lettere, vil der herunder komme en kort gennemgang af fordele og ulemper ved de to flagstangstyper.
En glasfiberflagstang kræver ikke så meget vedligeholdelse, en gang om året skal man have den lagt ned og givet en ordentlig omgang mod alger, som nemt sætter sig op en hvid stang der står ude hele året rundt. Men det gøres nemt med noget sæbevand og når det er gjort, er den så god som ny. En fiberstang leveres oftest med et vippebeslag, som gør det meget nemt at ligge flagstangen ned inden man begynder rengøringen.
En træflagstang skal ligeledes vedligeholdes, men den kan ikke nøjes med at blive vasket af. Den skal som alt andet træværk først have en gang algerens og derefter skal den have træbeskyttelse. Det anbefales at man maler den hvert andet år, for at opnå den længste levetid. Algerens skal man regne med at skulle efter hvert år, ligesom på fiberstangen. En af ulemperne ved en træflagstang er, at der ikke er monteret vippebeslag, hvilket betyder at man skal have stangen helt af og ned og ligge på nogle bukke, når den skal vedligeholdes.
Men inden man begynder at male stangen, skal man tjekke efter for eventuelle revner i træet, da det er et naturmateriale vil man kunne opleve at der opstår revner. Det er ikke noget du skal frygte, for du kan nemt selv reparere dem med noget acryl spartelmasse og flagstangen vil være som ny igen. Og når først den er blevet malet over, vil ingen kunne se at du har været i gang med at reparere den.
Så hvordan vælger man om man skal have en glasfiberflagstang eller en træflagstang?
Som ovennævnt kræver en stang i træ mere vedligeholdelse end en i glasfiber, men derimod er træ den mest autentiske, hvor glasfiber er mere moderne.
Ved virksomheder og andre lignende steder, ser man oftest glasfiberflagstænger brugt, hvorimod i de private haver er det oftest træflagstangen, såfremt der er tid til det ekstra vedligehold. Og skulle uheldet være ude er den i træ nemmere at reparere, kontra glasfiber som nærmest ikke kan repareres af en selv. Så beslutningen går meget på om man har tid til vedligehold, skal den kunne repareres og hvad virker mest rigtigt for dig.